Samtale er godt at kombinere med healing. Det giver mulighed for at nå rundt om problemerne. At få en bedre selvforståelse og blive mere åben for løsninger. Vi ser på de mønstre, du har i dit liv og på, hvad de kommer af. Desuden finder vi frem til, hvordan du kommer videre. Her bruger jeg selvfølgelig clairvoyancen som redskab.

Det er først og fremmest en lettelse at åbne sit hjerte og få sat ord på det, der tynger. Samtidig vil nye synsvinkler som regel vise sig. Du bliver mere bevidst om dig selv og bedre til at forholde dig til dine følelser, så de ikke styrer for meget. Du vil kunne opdage nye muligheder i dig selv og få nemmere ved at navigere i livet.

Det handler om at blive bedre til at tage ansvar for det, der er er dig. Finde ind til dit inderste og stå ved det. Så enkelt er det. Men jo ikke altid så lige til. At flytte bjerge kan dog lade sig gøre…